Referat fra bestyrelsesmøde 10. Oktober 2022


Deltagere: Finn, Jens, Frede, Thorvald og Claus.

I alt 19 har tilmeldt sig klubbens egen hjælperfest lørdag den 16/10, og der blev styr på, hvem fra bestyrelsen der tager sig af de forskellige opgaver.

Finn kunne fortælle, at Kommunen har bedt om en billigere pris på, at vi stiller lokale, udstyr og folk til rådighed, for at DGM kan være her om tirsdagen. Finn tager et møde med Kommunen om dette, da det er svært for os at acceptere, ikke mindst set i forhold til de meget høje elpriser vi er ramt af i øjeblikket.

Der blev diskuteret hvordan vi i klubben skulle forholde os til temperaturen i spillelokalet. Vi prøver at holde de anbefalede 19 grader, og opfordrer folk til, at tage en trøje på, og til at undlade at lade yderdøren stå åben, når det rygende folk skal udenfor.

Der har igen været stillet affald (mademballage med madrester) udenfor containeren, dette er IKKE på nogen måder i orden. Renovationsfolkene har kontaktet udlejer, og udlejer har kontaktet Finn. Har man serveret mad i forbindelse med en hjemmekamp/cup, og er der ikke plads i containeren, så tager man sit affald med hjem! Claus har i dag kontaktet Kommunen, og fået at vide vi er under industriordningen, og ikke skal affaldssortere, men kun benytte den store 370 liters container. Hvis vi ønsker vores egen 370 liter container, og ellers for udlejer må have lov til, at placere den på vores side af stakittet, så kunne dette være en god (men dyr) løsning. Finn tager en snak med udlejer om dette.

Klubben får besøg af Aalborg Firmasport og Hjørring Brandvæsen 4/11 og 16/11

Bestyrelsen fik en gennemgang af automaten

Klubmesterskab 2022 afholdes lørdag 12. November fra kl 09.00, startende med rundstykker. Der vil være smørrebrød til frokost, og kage til kaffen. Pris 75 kroner, hold øje med opslagstavlen for tilmelding.

Under “Bordet Rundt” blev det drøftet, om ikke vi skulle sælge nogle af vores Farstrup stole, og nogle af vores køleskabe og frysere. Dette varetages af Frede.

Claus vil kontakte Christian, som har tilbudt at kigge på vores Facebookgruppe(r)

Claus laver et udkast til en invitation til klubbens egne snookerspillere, og til klubberne der har deltaget i Snooker Nordjylland, om at prøve et nyt koncept/turneringsform, i forhold til måden vi kender fra de forrige sæsoner, hvor Jørgen og Niels fra Asaa har stået for det. Planen er at afholde 3-4 turneringer/sæson i Hjørring Billardklub, hvor de der har lyst tilmelder sig. Måske startende allerede søndag 6. November. Mere herom snarest.

Næste bestyrelsesmøde ?/? klokken 19.00