Formanden

Der er ikke så meget nyt at fortælle, da alle jbu-turneringer er overstået. Så det er klart at aktivitetsniveauet er lavt og jeg synes at alle skal holde øje med opslagstavlen i tilfælde at der sker noget nyt.

Femmerturneringen kører selvfølgelig med lidt sædvanlig problemer, men jeg har på fornemmelsen, at folk er glade for den og tager det med godt humør !!.

Jeg kan fortælle at klubben skifter bank til JyskeBank alle i bestyrelsen har godkendt dette og det er ene og alene til Klubbens fordel, det er ingen hemmelighed at det har været oppe og vende mange gange hvordan vi kunne få lavet det på den bedst mulige måde, og nu ser det lovende ud (hurra).

En tak til Børge Ø og co. for deres indsats uge 17 (Gang i Ældre) der kommer et indlæg fra Børge.

Ellers vil jeg bare ønske alle en god Sommer og håber selvfølgelig på at der er frivillige til at hjælpe med DANA CUP uge 30.

Finn

 

Kasserer

Aktuel antal medlemmer er 43.

Så er bank skiftet ved og være en kendsgerning. Det giver klubben ca. 6000 Kr. mere om året, som ellers skulle have gået til renter på de 2 nye borde. Hertil kommer at vores kassekredit er til en lavere rente, så der skulle heller ikke blive så store rente udgifter.

 

Hvad angår kontingent indbetalinger, er der et rekord stort antal medlemmer der ikke har indbetalt rettidigt. Hvorfor ? Jeg mener det er sløs, og håber det ændre sig til næste indbetaling.

Jeg har desværre også opdaget en fejl ved denne indbetaling. Fejlen er at vi alle har betalt for en måned for lidt. Det er beklageligt, og den manglende måned vil komme med på næste fi-kort til Oktober måned.

Preben

 

Nyt fra Old-boys

 

Klubben syntes, at undertegnede som" 0ld-boys ansvarlig" skulle iværksætte Åbent hus for Billardklubben. Jeg fik nogle brochurer fra Social- og Kulturministerierne. Dernæst ringede jeg til deres sekretariat. der så oprettede klubben på den fælles Hjørring liste. Der var foruden os kun to foreninger, der havde meldt sig til.

Vi fik så tilsendt forskelligt materiale og lignende, der var relevante for ugen.

Dernæst udfærdigede jeg en beskrivelse af klubbens aktiviteter - specielt for dem der var over 60 + med det formål fra ministeriernes side at få de ældre mere aktive.

Vi arrangerede det således, at der i ugen fra 25/4 - 30/4 var åbent hus mandag, onsdag og fredag kl.  10,00-14,00.

Der var i alt 7 besøgende i disse dage, een kom flere gange, så vi regner med, at 2-4 nye medlemmer. Der blev hver dag budt på kaffe og brød, som klubben havde bevilget penge til .

For at få penge til annoncer o.s.v., skulle man på forhånd indsende overslag over, hvad det kostede at annoncere m.v. og bagefter skulle man så sende revideret regnskab ind. Heldigt for os tilbød een af de øvrige tilmeldte, at vi kunne komme med i en annonce så det sagde vi tak til. Vi kom da også i Vendsyssel Tidende - under "Kommunen orienterer" og ligesådan i ugeaviserne.

Til trods for at vor beskrivelse af klubben, opsætning af plakaterne både i forsamlingsbygningen, kommunebutikken etc., annoncer i aviserne, var interessen ikke så stor, som vi havde forventet.

Fra undertegnede skal der lyde : "STOR TAK TIL DE OLDBOYS af begge køn, som gjorde det muligt at afholde disse dage.

Børge Østervig

 

 

Det muntre hjørne

vækkeuret
Han kom hjem fra arbejde klokken ni om aftenen, var temmelig beruset og gik straks i seng. Klokken fire om morgenen ringede vækkeuret, og han spurgte sin kone:
– Hvad i alverden er meningen? Hvorfor har du sat vækkeuret til at ringe
så tidligt?
– Det skal jeg sige dig, svarede hun. – Hvis du er fire timer om at komme hjem fra arbejde, så behøver du vel også fire timer for at komme derhen…


Bankmanden var træt af at være ungkarl, så han giftede sig med en rig midaldrende dame, som havde en smuk datter på 20 år. Nogen tid efter brylluppet så en bekendt bankmanden på en natklub sammen med konens datter. Dagen efter ringede han og bad om en forklaring:
– Kære ven, sagde bankmanden,
– én ting har jeg lært i banken: Kapitalen skal man altid passe på, men afkastet kan man godt forlyste sig med…


Far til datter:
– Nå, hvad skete der i skolen i dag?
– Vi havde seksualundervisning.
– Var det interessant?
– Næh, det var så kedeligt, at jeg læste i et ugeblad.
– Ja, ja, du kommer sandelig til at ligne din mor mere og mere…