Formanden

”Selvom der er gået et par måneder siden nytår, vil jeg alligevel ønske alle et godt nytår. Det er jo ikke alle man ser, når vi alle er der på vidt forskellige tidspunkter.

Det er fint at klubben bliver brugt på så mange forskellige dage som den gør, jeg har indtryk af, at når man er oppe i byen kan man lige tage et smut indenom klubben for at både spille og få en hyggesnak (skønt).

Alle går måske og venter på hvornår vi skal holde åbent hus, bare rolig det skal nok komme ,der er jo et helt år at tage af (måske i sammenhæng med kulturnatten i maj).

Der skal laves en arbejdsdag lørdag/søndag hvor vi kan få lavet alle de småting der ikke er gjort færdig, der vil blive hængt en seddel op hvor man kan skrive sig på. Naturligvis af egen fri vilje, men jo flere man er jo hurtigere er man færdig.

Der dumper af og til nye ansigter ind for at prøve at spille billard/pool, det er også fint. Det er en måde at skaffe nye medlemmer på, når man har prøvet at spille en tre/fire gange bør og skal man overveje et medlemskab. Turneringsmæssigt/placeringer er det jo ikke nemt at begå sig i år som sidste år. Men der er alligevel nogle spændende kampe indimellem, og man lærer nyt hele tiden.”

Finn Larsen

 

Kasserer

”Regnskabet er nu lavet, og godkendt af revisorerne, men det ser lidt trælst ud !!

Det skyldes blandt andet at vores gamle udlejer Jacob på vandværksvej, snød os !!

Han var oppe og se lokalet den 28/9-03 og der var ingen tvivl, vi skulle have fuldt indskud tilbage, og han ville købe det olie som vi havde på tanken. Vi havde heller ikke nogen sinde betalt for vand deroppe, vi brugt jo næsten ingenting !!

Da vi modtog opgørelsen fra ham var den ca. 8000 Kr. lavere end aftalt. Vand var lige pludselig blevet noget vi skulle betale for. X antal år gange antal medlemmer. Der var ingen måleraflæsninger, selvom vi havde separat måler. Vi fik en efterregning på strøm brugt efter den 28/9-03, den skulle vi også betale ? Den 28/9-03 var der 750 Liter olie, da vi fik penge var der 700 Liter, og så er han moms registreret, så moms ville han ikke betale os. EN SKIDERIK.

Indbrud har vi da desværre også haft. De slap ikke af med andet end håndører, men ødelagde møntindkastet, og det er dyrt.

Vi tjente til gengæld end del til Dana-cup og har også modtaget gode sponsor indtægter. Men vi gik ud af år 2002 med et underskud der var større end vi havde regnet med.

Budgettet for 2003 se da rimeligt godt ud, men det kræver Dana-cuppen som indtægt.

Alt det og meget mere vil fremlagt på generalforsamlingen.”

Preben Toft

 

Bestyrelsen

 

Internet:

Klubben er også repræsenteret på internettet.

På adressen www.hjorring-billard.dk kan du læse de seneste

Informationer om klubben.

Generalforsamling:

Husk generalforsamlingen Tirsdag d. 18 Februar!

Arbejdsdag:

Der vil blive afholdt en frivillig arbejdsdag, hvor alle der

har tid og lyst er velkomne til at give en hånd med.

Der vil kommet et opslag på opslagstavlen.

Bestyrelsen

 

Turneringslederen

”Endnu en sæson med JBU turnering er ved at være slut.

Det ender måske ikke med de helt store topplaceringer

i år, men jeg synes virkelig, at vi igen i år har vist de andre klubber, at Hjørring Billardklub yder en virkelig god indsats.

Som noget nyt, vil der blive forsøgt at afholde kommune-

mesterskab hver år. Vi har stablet mesterskabet på benene

i samarbejde med Taars Billardklub. Vi forventer en stor

tilslutning fra begge klubber. Vi forsøger at finde sponsorer,

der har lyst til at sponsorere præmier til mesterskabet.”

Morten Mogensen

 

 

Det muntre hjørne

COWBOYDER
En cowboy kom ind på en saloon, hvor han drak et glas øl. Da han kom ud, opdagede han, at hans hest var blevet stjålet. Han gik ind igen, viftede med sin pistol, skød op i loftet og råbte:
– Hvem har stjålet min hest? Ingen svarede, så den fremmede cowboy sagde:
– Okay, jeg vil drikke endnu et glas øl, og hvis min hest ikke er tilbage, når jeg går ud igen, er jeg nødt til at gøre, som jeg gjorde i Texas. De lokale blev urolige, og den fremmede sagde:
– Jeg ønsker virkelig ikke at gøre det samme, som jeg gjorde i Texas. Han drak sin øl, gik ud – og hesten var igen på sin plads. Da han satte sig i sadlen, gik bartenderen ud og spurgte ham:
– Inden du rider væk, så sig mig lige, hvad det var, du måtte gøre i Texas. Den fremmede vendte sig om og svarede:
– Jeg måtte gå hjem…

Mellem veninder:
Mellem veninder:
– Jeg hører, at Bitten er blevet forlovet igen.
– Ja, hun er præcis som et træ – får ny ring hvert år…

Den lille pige under middagen:

Mor, henne i skolen siger de, at jeg har sådan en lang næse. Er det rigtigt?
Ja, min pige.
Hvorfor har jeg sådan en lang næse?
Den har du fået efter din far.
Har jeg det, far?
Ja, det har du sikkert.
Jamen, far, hvor har du så din lange næse fra?
Den fik jeg, da jeg giftede mig med din mor ...