Formanden har ordet.

Et godt nytår til alle!

 

Så er vi igang med det nye år og jeg håber at alle er friske til at spille billard igen.

Vi har siden sidst afholdt en hjælperfest, hvor vi startede oppe i klubben med en gang Djævlebillard, 11 personer fordelt på tre borde, og jeg har på fornemmelsen at alle morede sig, derefter gik vi op på Jensens Bøfhus og spiste, videre i byen til ud på de sene timer. Et rigtigt godt arrangement hvis jeg selv skal sige det.

Der bliver rettet op på Mørck bordet lige så snart JBM er oppe i nærheden af os.

Tillykke til alle vores nye Klubmestre (træls at blive nr.2 Gæt Hvem!!!!).

VI har modtaget vores Kørum, men mangler lige det sidste!!!!.

Husk d.22/2. Generalforsamling.

MVH

Finn. (Formand)

Kassereren

Aktuelt medlems tal er: 45

Preben.

 

Dødsfald

 

Verner Winther er afgået ved døden d.21/01-2005.

”En rigtig god kammerat og billardspiller har sagt farvel til det grønne klæde. Jeg ved at han vil blive savnet i klubben.

Verner var med til at starte klubben i år 2000, og sad i bestyrelsen indtil han blev syg.

Selvom vi flyttede op på 2. sal og der var mange trapper der skulle passeres ville Verner alligevel op og spille billard mindst en gang om ugen.

Verner Winther en mand man vil savne, ikke mindst hans familie, som jeg vil sende en tanke.”

Finn Larsen.

Turneringslederen

Femmeren.

Så er det blevet tid til tilmeldingen til femmeren igen.

Da denne skal tilrettelægges, for afvikling af runderne og de puljer der skal laves som man skal spille i, er det vigtigt at komme ud af busken hurtigt, så vi kan få nogle hold med der.

Der er en seddel på tavlen til at skrive sig på.

Det skal være gjort så vi kan få sedlen sendt til d. 18.febuar,

og i stævnet er der spillere fra 0 - 6.25 i snit og det vil så sige, at vi her kan spille alle mod alle, da der så er givet handicap efter snittet i JBU og alle har deres eget at gå til.

Hvis du er helt ny ( uden snit ) kan du også komme med, så spiller du tre serier i klubben og bliver rangeret efter det.

Det er en dejlig turnering at starte i og prøve kræfter med andre, så meld dig hertil og få en god oplevelse ud af det.

Der er opstart 1. marts med de hold der kan for turneringen, og ingen er for lille til at være med her.

...........VEL MØDT

MVH

Hans Henrik. (Turneringsleder)

Bag siden

 

Bornholmeruret
Det ældre ægtepar havde et bornholmerur, der havde det med at gå i stå.

En aften, da de var gået i seng, sagde manden:
Nå, nu står det gamle skrammel igen.

Nå, sagde konen, så er det vel bedst, at jeg vender mig om ...

pilot
Den unge pilot var på sin første natflyvning og for at skjule sin nervøsitet, ville han lave lidt sjov med flyvelederen. Da han nærmede sig lufthavnen, sagde han i mikrofonen:
- Hej, gæt hvem det er?
Det fik flyvelederen til omgående at slukke alle lysene på landingsbanen, og derefter lød det i pilotens hovedtelefoner:
- Hej, gæt, hvor du er…


Andersen tog på forretningsrejse til Afrika, og da han ankom, sendte han et telegram hjem til sin kone. Men ved en fejl havnede telegrammet hos en anden fru Andersen, hvis mand netop var død dagen forinden. Man forstår hendes reaktion, da hun læste indholdet: ”Ankom i morges. Her er ulideligt hedt”…