Bestyrelsesmøde 29-11-2016

  

Fremmødte: Finn, Preben, René, Poul Erik, Jørgen og Claus


1:

Endnu engang var der ikke på forhånd sendt dagsorden til bestyrelsesmedlemmerne! Formanden lovede at dette sker fremover, men undskyldte det med, at han ikke havde modtaget forslag hertil! Så ved jeg ikke hvad det omfattende materiale Preben har udfærdiget vedrørende tegninger over det nye lejemål, budget, kabelføring og tidsplan kan betegnes som? Det var trods alt dette materiale der naturlig nok blev brugt mest tid på.

2:

Vedrørende flytning af borde til de nye lokaler var der snak om, hvorvidt det tilbud vi har fået også omfattede spartling og nivellering af bordene, eller kun montering af nye bander og montering af nye klæder. Det første viste sig heldigvis at være tilfældet, og René tager kontakt til rette personer, og informerer om at montering kan påbegyndes søndag, den 22. januar 2017.

 

3:

Preben oplyste at fræsning til kabler i gulv sker fredag, og at han har indkøbt netværkskabel.

 

4:

Finn har en del Ruko nøgler liggende, og han undersøger efter at have undersøgt hos forsikringsselskabet om disse kan godkendes, om de kan genbruges, da en Ruko nøgle koster omkring 70 - 80 kroner.

 

5:

Finn foreslog at vi afholdt et loppemarked over de effekter vi har stående på lageret, men efter besigtigelse af disse var der vist bred enighed om, at det ville være bedre at bruge vores krudt på noget mere fornuftigt, da der måske i bedste fald ville kunne hentes en tusindelap, hvis overhovedet noget.

 

6:

Rundvisning i de nye lokaler på Vandværksvej 37 ved formanden, vil finde sted mandag den 12. december kl. 19.

7:

Syn og aflevering af de gamle lokaler finder sted den 31. januar 2017 klokken 12.

8:

Der skal bruges så mange hjælpere som overhovedet muligt de næste par måneder. I første omgang vil deltagerne til julefrokosten på lørdag blive bedt om velvillig assistance. Derudover må vi fra bestyrelsen spørge alle vi kommer i tanker om, der kunne tænkes at hjælpe med et eller andet.

9:

Claus informerede om hvordan det gik med ansøgninger til fonde, og de første 5 er afsendt. Nogle har først svar til næste år, men den første afgørelse skulle gerne modtages om et par uger. I forbindelse med ansøgningerne er det et krav for, at kunne komme i betragtning, at projektet offentliggøres, og Preben lovede at skrive en projektbeskrivelse på klubbens hjemmeside.

Claus undersøger hos FSO reklame, hvad de kan levere et skilt til.

Claus tager fotos af pool bordene og sætter disse til salg på DBA og Gul og gratis.

Claus tager kontakt til leverandører af mobilt bredbånd for at indhente prisoplysninger.

Claus tager fotos af Toaster og sætter den til salg.

Claus havde på DBA set et komplet køkken i Løkken, og hvis man selv nedtog og afhentede dette, kunne det erhverves for 3000,00.

Claus modtog mandag aften endnu en påtale fra nogle af vores venner (besøgende klub) som syntes der var for lidt styr på vores hjemmekampe. Det værste er nok, at det er rigtigt! Flytning af kampe må især carambole holdene være bedre til at formidle videre til modstanderholdene - og spilleuniformerne bliver ikke respekteret af de spillere der hygger sig til klubaftenerne. Det være sig i form af et til tider alt for højt støjniveau, eller at man står alt for tæt på bordet der spilles kamp på.

Der er tre løsninger på dette problem:

Man kan flytte klubaftenen til om tirsdagen.

Man kan flytte hjemmekampene til om tirsdagen,

- eller som vi nu prøver - At indskærpe overfor medlemmerne, at når der spilles kampe - Så tænker man sig om - og respekterer de regler der gælder i vores klub.

Det er IKKE en værtshussport vi deltager i!


Næste møde bliver tirsdag, den 3. januar 2017 klokken 19 

 

Med venlig hilsen
Sekretæren