9: Vedr. syn af det nye lejemål: foreløbig liste på 9
ting Martin må få styr på:
- Kraftige røggener fra Stokerfyr SKAL fjernes
- Træk fra gavl
- Vandvarmer
- Kloaklugt på det oprindelige toilet
- Gelænder færdiggøres
- Plast ved spær fjernes
- Kompressor luftslange fjernes fra gavl
- Fuger mangler
- Plader monteres i stedet for vinduer i nødudgangene
Under diverse behandledes følgende:
- Rengøring: Renés datter starter i uge 8
- Sponsorskilte: Vi har pris fra FSO på fabrikation
af skilte på 250x60 cm, disse er efter vores mening alt
for store. Vi må have målt, hvor store skilte der passer
bedst i det nye lokale. Skiltene skal være af samme
størrelse, og vi skal have lavet et oplæg med pris til,
når vi hver især skal ud at forsøge at finde sponsorer.
Claus kigger på dette når han modtager kopi af tidligere
forslag til kontrakter fra Preben.
- Lys over kø aflukke: Preben kigger på dette (hvis
de ikke skal flyttes nedenunder) når han alligevel skal
rette fejlen ved snookerbordene, hvor der er byttet om
på borde/lys.
- Stole: Preben skynder sig at sige ja tak til det
antal der er tilgængelige nu, og Poul Erik prøver at
forhøre sig om tilsvarende stole andetsteds.
- KN Låseservice har sponseret nøgler til lageret,
mod at få ophængt lille klistermærke
- Nyt Spilletøj: Claus får fat i skjorter til
generalforsamlingen, da bestyrelsen med smallest mulige
flertal besluttede, at fortsætte med dette - og ikke
Poloshirts, som vi havde fået prøver på. Sport 24 ser
umiddelbart ud til, at have det bedste tilbud, i hvert
fald den bedste kvalitet, og er måske interesseret
i et skiltesponsorat. Claus snakker med Anders hos Sport
24. Claus foreslår, at vi får lavet nogle T-shirts med
vores logo påtrykt. Dette for at sælge dem til klubbens
medlemmer, og ad den vej få lidt penge ind. Pris
inklusive tryk til medlemmerne 100 kroner, indkøbspris
ca. det halve. Spillerne betaler selv for deres nye
skjorte. Claus indhenter tilbud.
- Kontingent: Bestyrelsen foreslår en
kontingentforhøjelse på 50 kroner pr. halvår. Dette for
bare at få dækket en smule af den store prisforhøjelse
fra unionen. Alternativt betaler hver spiller selv for
sin licens. Dette kræver en nærmere forklaring for
turneringsspillerne på generalforsamlingen.
|